 |
Falko Nørr
- FALKONSULT (indhold og tekst)
Falko Nørr er 41 år, cand. mag i Sprog og Internationale
Forhold. Han har de sidste fem år drevet sin egen konsulent-
og kursusvirksomhed med en lang række kunder inden for både
private og offentlige virksomheder og organisationer, samtidig med
at han fungerer som ministerielt beskikket censor på Aalborg
Universitet og De Danske Erhvervsakademier.
Før det 13 års erfaring hos Sol og Strand Feriehusudlejning
A/S i Blokhus med alt fra salg, forhandling, service, reklamationsbehandling,
ansættelse af medarbejdere til personaleudvikling. Derudover
er han bestyrelsesformand i FKS A/S og lederinstruktør i
DBU. Arbejder hovedsageligt med strategiudvikling og kommunikation.
E-mailadresse: falko@falkonsult.dk
|

|
John Hird
- Hird & Ko (indhold og tekst)
John Hird er 40 år og cand. mag. Han har de sidste 15 år
arbejdet med kommunikationsstrategi hos blandt andet Wittenborg,
LEGO, The Voice, firstmove samt som ekstern lektor på Aalborg
Universitet siden 1993.
Virker i dag som konsulent, kursusholder og beskikket censor på
universiteter, handelshøjskoler og De Danske Erhvervsakademier.
Er desuden forfatter til en række bøger, blandt andet
om reklame og kommunikation.
E-mailadresse: john@hirdogko.dk
|
 |
Lone Christensen
- dtpNORD (grafisk opsætning og webdesign)
Lone Christensen er 39 år og grafiker. Indehaver af den grafiske
virksomhed dtpNORD, Aalborg, hvor hun og hendes team udvikler og
producerer tryksager og webdesigns for en række kunder, bl.a.
GRUNDFOS A/S, LEVIS, FKS A/S, Aalborg Kommune Kloakforsyningen.
Har de seneste 5 år især beskæftiget sig med branding,
visualisering af projekter og virksomhedsstrategier samt re-designs
af virksomhedsprofiler.
Derudover fungerer hun som foredragsholder og vejleder for iværksættere
samt erhvervsråd omkring synliggørelse af virksomheder
med imageskabende effekt.
E-mailadresse: info@dtpnord.dk
Internet: www.dtpnord.dk
|
|
|
Morten Steen
Sørensen NIRAS (projektleder og teknisk vejleder)
Morten Steen Sørensen er 44 år, uddannet erhvervsforsker
og civilingeniør i miljøteknik. Han er afdelingsleder
i Afløbsafdelingen i NIRAS, hvor han er ansat på 19.
år. Primære kompetenceområder er projektstyring
og komplekse projektledelsesopgaver, udarbejdelse af branchevejledninger
samt afløbsjura.
Er medlem af DANVAs styregruppe for DAN-DAS, Fotomanualgruppen,
Kontrolordningen for ledningsrenovering og den danske arbejdsgruppe
af SSTT, foredragsholder samt kursusudvikler på Ferskvandscentret
og på DTVKs grund- og efteruddannelseskurser, beskikket
censor på Aalborg Universitet samt medarbejdervalgt bestyrelsesrepræsentant
i NIRAS Gruppen A/S.
|
| |
|
|