[C] Kommunikationsstrategi

Indhold:

Indledning

Fase 1: Baggrund

Fase 2: Mål

Fase 3: Målgruppe

Fase 4: Handling

Fase 5: Medievalg

... ................... - Pjecer
... ................... - Breve
... ................... - Hjemmesider
... ................... - E-mails
... ................... - Informationsmøder

Fase 6: Effektmåling og opfølgning

... ................... - Omverdenen henvender sig - registrering, måling analyse
... ................... - Kloakforsyningen henvender sig - spørgeskemaer
... ................... - Kloakforsyningen henvender sig - andre metoder til effektmåling

Indledning

Kommunikation er en uhyre vigtig del af en kloakforsynings dagligdag på mange niveauer og i mange forskellige situationer. Således står driftspersonalet over for en vigtig kommunikationsopgave hver eneste gang, en borger stiller et spørgsmål eller beklager sig over det arbejde, som udføres. Udarbejdelse og udsendelse af pjecer og andet informationsmateriale er også vigtige kommunikationsopgaver, og det samme er eksempelvis telefonsamtaler, møder, breve og e-mails. Antallet af kommunikationsopgaver i en kloakforsyning er med andre ord omfattende. Faktisk bør en kloakforsyning betragte enhver kontakt med borgere og virksomheder som en mulighed for at kommunikere, påvirke - og vise sin organisations formåen.

Hvis en kloakforsyning beslutter sig for at betragte enhver kontakt med borgere og virksomheder som en mulighed for at kommunikere, er det vigtigt, at alle medarbejdere arbejder hen mod samme overordnede mål. Gør de ikke det, er der stor risiko for, at de kommunikerer vidt forskellige budskaber, hvilket aldrig vil have en positiv effekt på omgivelserne. Det er med andre ord nødvendigt at finde fælles fodslag med hensyn til kommunikationsindsatsen. Arbejdet med at udvikle effektiv kommunikation bør derfor starte med, at en kloakforsyning udarbejder en udviklingsplan, som klart definerer mission, vision, mål, strategi og handlingsplaner. Se Udviklingsplanen.

Der er mange fordele ved at arbejde målrettet med at koordinere og effektivisere kommunikationen i en kloakforsyning. Eksempelvis kan kommunikation bidrage til at forbedre forholdet til borgere og virksomheder på kort sigt, da antallet af misforståelser og konflikter reduceres. Gennem kommunikation kan man også ændre omgivelsernes generelle opfattelse af en kloakforsyning. Se punkt 1. B: Et nyt image gennem kommunikation.

Det er altid en stor udfordring at arbejde med kommunikation, hvad enten det er i forbindelse med en pjece, et brev eller en borgerhenvendelse i marken. Den nok væsentligste grund til, at udfordringen er så stor, er at kommunikation handler om mennesker, som alle har forskellige holdninger, følelser og interesser. Derfor findes der heller ikke nogen facitliste, som giver de rigtige svar. Man er simpelthen nødt til at acceptere, at effektiv kommunikation er hårdt - men spændende - arbejde, da betingelserne, dvs. mennesker, konstant udvikler sig.

Kommunikationsarbejdet kan med fordel opdeles i en række faser. Disse faser kan se således ud:

Fase 1: Baggrund
Fase 2: Mål
Fase 3: Målgruppe
Fase 4: Handling
Fase 5: Medievalg
Fase 6: Effektmåling og opfølgning

Til top

Fase 1: Baggrund

I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvem er det, som ønsker at kommunikere? Hvor er vi i dag? Hvorfor er det nu, vi overvejer at kommunikere?

De første skridt i forbindelse med en kommunikationsopgave i en kloakforsyning er at sikre sig, at alle involverede er bekendt med organisationens overordnede udviklingsplan, således alle ved, hvad kloakforsyningen står for, og hvor den er på vej hen. Dette er yderst vigtigt, da kommunikation jo både direkte og indirekte bidrager til, at organisationen lever op til udviklingsplanen. Se Udviklingsplanen.

En kloakforsyning er en kompleks organisation, og det er derfor vigtigt fra første færd at få slået præcist fast, hvem det egentlig er, som skal kommunikere. Er det den samlede kloakforsyning eller en enkelt afdeling eller gruppe af medarbejdere? En kommunikationsopgave bør altid tilpasses afsenderen, akkurat som den også skal tilpasses modtageren. Der er dog en tendens til, at mange glemmer at få defineret og beskrevet afsenderen grundigt nok, hvilket er meget uheldigt, da afsenderen selvfølgelig er en af hjørnestenene i god kommunikation. F.eks. er det før set, at der i et brev sendt fra en kommunes kloakforsyning henvises til et rådgivende ingeniørfirma.

I denne fase beskrives også den situation, som kommunikationsopgaven udspringer af. Et det f. eks. et problem, som skal løses, eller er det en spændende mulighed, som skal udnyttes? Denne fase er vigtig, da den jo er selve udgangspunktet for kommunikationen. Og ved man ikke, hvor man står lige nu, er det svært at komme nogen vegne.

For en kloakforsyning kunne situationen være nye regler eller love, som snart træder i kraft, eller det kunne være et stigende antal borgerhenvendelser, som lægger beslag på alt for store ressourcer i administrationen. Det kunne også være udviklingen af ny teknologi, som vil gøre borgernes hverdag lettere, hvis altså de vidste, at den eksisterer. Eller måske synes kloakforsyningen, at det billede, borgerne har af medarbejderne og organisationen, ikke stemmer overens med virkeligheden. Dette er alle situationer, som kunne danne baggrund for og resultere i en kommunikationsindsats.

Fase 1 handler kort sagt om at få et præcist overblik over situationen, før der bruges store ressourcer på at udvikle kommunikation.

Til top

Fase 2: Mål

I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvor skal vi hen? Hvad ønsker vi at opnå?

Kommunikation har altid et mål. Det gælder uanset, om man beder et barn om at være stille, eller man informerer borgerne i en kommune om nye regler på kloakområdet. Kommunikation har desuden altid en eller anden effekt på modtageren. Og selv om modtageren overhovedet ikke reagerer på kommunikationen, så er det også en effekt. Der kunne f.eks. være tale om, at en borger modtager et brev med besked om at henvende sig - hvilket han aldrig gør.

Sagt lidt firkantet så drejer al kommunikation sig om at flytte en målgruppe fra punkt A til punkt B ved hjælp af C, som naturligvis repræsenterer kommunikationsindsatsen.

Ved man ikke præcist, hvor man vil flytte målgruppen hen, så er det en næsten umulig opgave at udvikle effektiv kommunikation. Og kommunikation kan kun betragtes som effektiv, hvis A når frem til et præcist defineret mål (B). Også betydningen af Fase 1 fremgår tydeligt af modellen, for kender man ikke udgangspunktet for kommunikationen (A), vil det være umuligt at nå frem til B på den rigtige måde.

Helt grundlæggende findes der fire typer kommunikationsmål. En pjece eller et brev kan dog godt indeholde flere mål.

Hvert af disse fire grundlæggende mål fungerer som en slags paraply for en uendelig række forskellige mål, som selvfølgelig altid tager udgangspunkt i en konkret situation og opgave.

Derfor er det en god idé altid at starte med at definere, om man ønsker at påvirke behov, kendskab, holdning eller handling. Så har man et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at definere et eller flere præcise kommunikationsmål, som passer nøjagtigt til den situation og udfordring, man står overfor.

Akkurat som i forbindelse med definitionen af mål under udviklingsplanen, skal et kommunikationsmål også være SMART:

Fase 2 handler kort sagt om, at få defineret, hvad målet for kommunikationen er, så der ikke spildes ressourcer.

Til top

Fase 3: Målgruppe

I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvem skal vi henvende os til? I forhold til hvem har vi udarbejdet kommunikationsmål?

En målgruppe skal beskrives så nøjagtigt som muligt. Jo mere man ved om målgruppen, jo lettere er det at skabe kommunikation, som når de fastsatte mål. Det kan være en omfattende opgave at beskrive en målgruppe, da det indebærer, at man skal ud og indhente en række forskellige oplysninger for at nå til en indgående forståelse af, hvem kommunikationen skal rettes mod. Der findes ingen smutveje i arbejdet med at opnå indsigt i en målgruppe og kender man den ikke til bunds, risikerer man, at en kommunikationsindsats er spildt arbejde.

En målgruppe kan beskrives og defineres ud fra en række kriterier, som alle bør have indflydelse på, hvordan kommunikation planlægges og gennemføres:

Med udgangspunkt i disse kriterier kan en kloakforsyning danne sig et billede af, hvem det er, den kommunikerer med, og dermed kan kommunikation tilpasses målgruppen i langt højere grad, end hvis man ikke vidste, hvem og hvordan målgruppen var.

For en kloakforsyning er det selvfølgelig relevant at vide, om det typisk er kvinden eller manden i huset, som f.eks. læser de pjecer og breve, som sendes ud. Det er også relevant at vide, om læseren overhovedet synes, emnet er interessant, og om han eller hun ved noget om det i forvejen. Og befinder en kloakforsyning sig i en situation, hvor målgruppen er meget bred, f. eks. alle voksne personer i en kommune, så vil et indblik i, hvad moderne borgere tænker og gør, være relevant.

Viden om målgruppen har stor indflydelse på alle faser i en kommunikationsproces, da man altid bør have målgruppen i baghovedet, når man arbejder med alle faser i en kommunikationsproces. Har man ikke det, så er der chance for, at ingen opdager, at man kommunikerer.

Fase 3 handler kort sagt om at lære sin målgruppe at kende, således kommunikationen kan skræddersys til målgruppens specielle behov og karakteristika.

Til top

Fase 4: Handling

I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvordan når vi så hen til målet?

Når man når frem til denne fase i kommunikationsprocessen, ved man præcist, hvad målet er, og hvem målgruppen er. Denne viden skal så gennemsyre alle handlinger og beslutninger i denne fjerde fase af processen. Det er også i denne fase, at arbejdet for alvor bevæger sig fra planlægning til praktisk gennemførelse.

Målet blev fastlagt i Fase 2, og i Fase 4 skal der nu tages beslutning om budskabet eller budskaberne. Et budskab er et vigtigt middel til opnåelse af kommunikationsmål. Et budskab drejer sig om at beslutte, hvad der skal siges og på hvilken måde. I forbindelse med blot et enkelt kommunikationsmål kan der være flere relevante budskaber at vælge imellem, og det gælder om at finde netop det, som har størst effekt i målgruppen. Hvis målet er at øge borgernes kendskab til en kloakforsynings positive indsats for miljøet, kan man f. eks. basere budskabet på, hvor mange penge borgerne sparer på lang sigt, hvor smukke omgivelserne bliver, eller hvor skønt det er, at vi trygt kan overlade naturen til kommende generationer.

Det er langt fra nogen let opgave at finde det rette budskab. Ofte vil der være mange gode at vælge i mellem. Og man bliver så nødt til at sortere nogle fra, ud fra devisen om, at man altså ikke kan få alt med. Forsøger man at inkludere for mange budskaber i f.eks. et brev, risikerer man, at ingen af dem fremstår klart og tydeligt. Denne frasortering foregår selvfølgelig på baggrund af den viden, man har opbygget omkring målgruppen.

Når man har besluttet sig for et eller flere budskaber, skal der træffes beslutning om, hvilken stil og tone, budskabet skal formidles i. Skal stil og tone f. eks. være direkte, selvsikker, bedende, venlig, frisk, moderne, gammeldags eller påmindende etc.?

Fase 4 handler kort sagt om, at den mere praktiske og udførende del af kommunikationsprocessen igangsættes under hensyntagen til de tre forudgående faser i processen.

Til top

Fase 5: Medievalg

I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvor skal modtageren møde vores budskab? Hvad karakteriserer de forskellige medier, vi kan vælge imellem?

Når der er taget beslutninger vedrørende mål, målgrupper, budskaber, stil og tone, er det tid til at tænke på, hvor man bedst kommunikerer med målgruppen. Man skal med andre ord have valgt medie. Forskellige medier egner sig til forskellige mål, budskaber og målgrupper, og det er derfor vigtigt, at man har kendskab til de mange mediers karakteristika, styrker og svagheder.

Det er let at blive imponeret af et bestemt medie i en sådan grad, at mediet får lov at bestemme resten af kommunikationsarbejdet, fordi man simpelthen bare VIL udarbejde en fiks pjece med flotte billeder eller en teknisk smart hjemmeside. Husk derfor altid på, at det er mål og budskab, som styrer medievalget og ikke omvendt.

Nogle af de medier en kloakforsyning kan anvende er:

- Pjecer
- Breve
- Hjemmesider
- E-mails
- Informationsmøder


Pjecer
Pjecen er en god gammel kending i kommunikationssammenhæng. I en pjece kan en kloakforsyning "tage sig tid til" at gå i detalje med relevante problemstillinger. Se eksempler på pjecer.

Breve
I et moderne samfund, hvor de elektroniske medier spiller en stadig stigende rolle, modtager og skriver de fleste mennesker stadig færre breve i traditionel forstand. Men breve udfylder alligevel en vigtig rolle i en moderne kloakforsynings kommunikationsarbejde. For eksempel er der ingen grund til at udarbejde en pjece, hvis man ønsker at informere en enkelt husejer om en helt specifik problemstilling. Se eksempler på breve.

Hjemmesider
Der findes uendeligt mange typer af hjemmesider, fra store e-handelsbutikker til privates rejsebeskrivelser. Internettet er stadig et forholdsvist nyt medie, som har udviklet sig med lynets hast, og der er ingen grund til ikke at tro, at denne udvikling fortsætter. Det er selvfølgelig ikke kun Internettet, som har udviklet sig. Det har brugerne også. De er blevet mere erfarne, utålmodige og krævende, hvilket har betydet større og større krav til hjemmesider med hensyn til både design, funktionalitet og hastighed.

E-mails
E-mails fungerer i mange tilfælde som moderne udgaver af de traditionelle breve. Faktum er dog, at der er store forskelle på de to medier. Kommunikation via e-mail er eksempelvis ofte præget af høj hastighed, hvilket bl.a. kan ses ved, at de ofte er korte og indeholder forkortelser.

Informationsmøder
Mediet anvendes som bekendt ofte i kloakbranchen til at orientere borgere på både de berørte veje og naboveje, når konsekvenserne ved f.eks. problematiske jordbundforhold og i forlængelse heraf Byggelovens § 12 skal gennemgås. Orienteringen offentliggøres som regel også i dagspressen, og borgerne forhåndsinformeres pr. brev.

Som det fremgår, er der fordele og ulemper ved alle medier. Ønsker man f. eks. at udbrede kendskabet til et emne hurtigt til en meget bred målgruppe, er det en mindre god idé at invitere til en række informationsmøder. Derimod kunne det være en idé at skrive breve til alle husstande eller endog kommunikere via reklamer i lokalradioen. Det er umuligt at opstille helt faste regler for, hvornår man skal benytte de forskellige medier, men ét er dog helt sikkert, nemlig at mediet skal matche mål, målgruppe og budskab.

Så snart man har lagt sig fast på, hvilke medier der skal anvendes, kan det praktiske arbejde gå i gang. Der skal f. eks. udarbejdes forslag til layout, indhentes tilbud, inddrages eksterne personer og meget mere.

På dette tidspunkt i kommunikationsprocessen er det en god idé at stoppe op og få et klart overblik over omkostningerne. Omkostningerne ved kommunikation ligger i høj grad i starten af processen, mens "indtægterne" først kan ses senere.

Denne fase af kommunikationsprocessen bør altid afsluttes med, at der udarbejdes en detaljeret plan for de opgaver, som skal udføres, samt hvem der udfører dem hvornår. Akkurat som i forbindelse med en udviklingsplan kan planen med fornuft sættes op i et skema:

Fase 5 handler kort sagt om at opveje fordele og ulemper ved forskellige medier.

Til top

Fase 6: Effektmåling og opfølgning

I denne fase besvares f.eks. følgende spørgsmål: Hvordan kontrollerer vi, at vi når målet? Og hvad sker der, når målet er nået? Hvad sker der, hvis målet ikke nås?

I reklameverdenen spøger man ofte med, at 50 % af reklamebudgettet er spildt. Man ved dog ikke hvilke 50 %. Det er en yderst uheldig situation at havne i, når man arbejder med kommunikation.

En vigtig, men desværre ofte nedprioriteret, del af kommunikationsprocessen er effektmåling og opfølgning, når den planlagte kommunikationsperiode er slut. Et simpelt spørgsmål sætter denne del af processen i rette perspektiv: "Hvorfor bruge penge på at kommunikere, hvis du er ligeglad med, om det virker?"



I denne fase evalueres det med udgangspunkt i kommunikationsmålene, om kommunikationen har haft den ønskede effekt. Fik man flyttet målgruppen fra A til B ved hjælp af C? Med andre ord, så danner man sig overblik over, om det var en god idé at investere i kommunikation. Hele det praktiske forløb skal gennemgås, og de enkelte dele evalueres med henblik på at identificere både, hvad der gik godt, og hvad der gik galt - og ikke mindst hvorfor.

Uanset om kommunikationen havde den ønskede effekt eller ej, skal der følges op på processen. Det kan godt være, at kommunikationen ikke havde nogen effekt overhovedet, men det er jo også et resultat, som man bør følge op på. Under alle omstændigheder, skal effekten måles, og det skal besluttes, hvad der skal ske fremover. Skal den nye position fastholdes eller måske styrkes gennem yderligere kommunikation, eller stopper processen her?

Det bør dog understreges, at en kommunikationsproces aldrig bør stoppe, når målgruppen modtager budskabet, da afsenderen så ikke får indsigt i, hvordan målgruppen reagerer. Netop denne reaktion er værdifuld viden i forhold til at følge op på den konkrete proces og i forhold til næste gang, man skal kommunikere med samme målgruppe.

Der findes mange forskellige måder at måle effekten af sin kommunikation på. Overordnet set finder effektmåling dog kun sted på to måder. Enten kommer oplysninger ved, at modtageren tilfældigt henvender sig til afsenderen, eller også kan afsenderen aktivt og systematisk søge oplysninger.

Erfaringerne viser, at det kun er de færreste afsendere, som har en gennemtænkt politik for modtagelse af henvendelser. Erfaringerne viser også, at de fleste organisationer har nemmere ved at sætte mål og finde midlet til at nå sine mål - end ved at måle effekten af kommunikationen. Jo mere detaljeret en organisation registrerer sine henvendelser, desto større chancer er der for at kunne gennemføre en tilbundsgående analyse og dermed måling af sine handlinger. Se: Når borgeren eller virksomheden henvender sig.

Omverdenen henvender sig - registrering, måling og analyse
Kloakforsyningen kan både indsamle kvantitative data (det som kan måles) og kvalitative data (det som kan fortolkes). Kvantitative data kan f.eks. registreres ved simpel afkrydsning. Kvalitative data kan f.eks. registreres i et felt, hvor det er muligt at beskrive hændelsen mere nuanceret. Begge former for data registreres i et og samme program, som kan bygges op efter følgende helt enkle skabelon:

På denne måde kan kloakforsyningen løbende registrere, hvilke problemer der opstår hos hvem inden for organisationens virkefelt. F.eks. henholdsvis antallet af borgere i byområder sammenlignet med borgere i det åbne land, som ikke forstår de juridiske paragraffer i de breve, som sendes fra kloakforsyningen.

I skemaet ovenfor kunne blot én af situationerne være den, at en administrativ medarbejder skulle indtaste borgerens navn, adresse og tlf. nr. Dernæst ville der skulle sættes et kryds i feltet (borgernes) "private kloaksystem" (altså er fejlen ikke opstået i det offentlige kloaksystem). Derefter et kryds i underkategorien "modtagelse af brev" (altså at borgeren ikke har kunnet forstå en given informationsskrivelse). Endeligt ville der skulle sættes et kryds i typen "lovtekst". I praksis kunne der sagtens være endnu ét niveau under kategorien "lovtekst". Her kunne den administrative medarbejder f.eks. skulle vælge imellem "Byggelovens § 12", "§ 45 om lov om offentlige veje" etc.

Hvis der er tilpas mange borgere med lignende oplevelser målt på en given periode - f.eks. et år, så kan kloakforsyningen næste år sætte sig det mål, at den vil nedbringe antallet af henvendelser om lovtekster med f.eks. 25 %. Midlet til at nå målet kunne være, at de vigtigste pointer i lovteksten blev kommunikeret på dagligdags dansk i det efterfølgende år. Og når det efterfølgende år er gået, så måler kloakforsyningen igen, om den omskrevne lovtekst har resulteret i færre henvendelser, hvorefter det besluttes, hvilket skridt kloakforsyningen vil tage det efterfølgende år.

Et andet eksempel kunne være, at kloakforsyningen i et givet år registrerer modtagelse af et forholdsvis stort antal henvendelser på forurening af f.eks. åer og vandløb. Det efterfølgende år beslutter kloakforsyningen så at ville reducere antallet af henvendelser om forurening med f.eks. 30 %. Midlet til at nå målet kunne være at indkalde de virksomheder, som ligger i nærheden af de områder, hvor der er konstateret forurening, til et informationsmøde om de fundne kemikaliers indvirkning på miljøet. Året efter måler kloakforsyningen om tiltaget har virket, eller overvejer alternative muligheder.

Det store arbejde med at effektmåle sin kommunikationsindsats ligger i at liste alle tænkelige og utænkelige situationer op inden for hver hovedkategori, underkategori og type. Men når arbejdet først er gjort, så ved kloakforsyningen med tiden, hvor den skal sætte ind, og hvilken gevinst den opnår via sine initiativer.

Kloakforsyningen henvender sig - spørgeskemaer
Med spørgeskemaundersøgelser menes der spørgeskemaer, som kloakforsyningen sender ud til borgere og virksomheder, som efterfølgende returnerer dem. Spørgeskemaundersøgelser bruges allerede, når en kloakforsyning har taget initiativ til et saneringsprojekt i et givet område og efterfølgende ønsker en tilbagemelding på borgernes opfattelse af effekten af det arbejde, som både kommunen og f.eks. entreprenøren har leveret. Se eksempel på spørgeskema.

På akkurat samme måde kunne en kloakforsyning benytte spørgeskemaundersøgelser - f.eks. ét år efter udseendelse af en pjece med informationer om eksempelvis forebyggelse og afhjælpning af vand i kælderen med det formål at undersøge, om kommunikationen har virket.

Der er en række forhold, som altid skal overvejes ved udarbejdelse af spørgeskemaer. Her er en tjekliste:

• Test spørgeskemaet: Det er altid en god idé at teste skemaet på en del af målgruppen. Således opnås der mulighed for at rette eventuelle fejl med hensyn til opstilling og indhold. Det er især en fordel, hvis undersøgelsen er særdeles omfattende. I princippet kan man teste skemaet på alle, men det er en fordel at spørge nogen, der har det rette kendskab.

• Udlod en gave i form af lodtrækning: Vælg en personlig gave, f.eks. 3 flasker god vin eller endda en præmie på et væsentligt højere niveau. Det betyder ofte meget lidt i forhold til de samlede omkostninger.

• Farvevalg: Undersøgelser viser, at især farven blå er god at bruge, hvorimod stærke farver som orange og gul ikke giver nær så høj en svarprocent.

• Brev eller mail?: For det første skal man være klar over, at kun de færreste opnår en svarprocent på over 30%, og at 10% i mange tilfælde er et ganske normalt resultat. Et brev, der skal returneres, koster porto to gange. Og det koster også respondenten tid at sætte et evt. frimærke på, pakke brevet og få det bragt til udsendelse. Derfor kan e-mails nogle gange være at foretrække, fordi det er billigere for afsender, nemmere at udfylde og lettere at returnere for respondenten. Det kræver naturligvis en overvejelse af, om det kan betale sig at finde e-mail adresserne, hvis man ikke har dem på forhånd.

• Informer respondenten om spørgeskemaet på forhånd: Det eliminerer den undren, der nogle gange opstår, når en respondent modtager en opfordring til at udfylde et spørgeskema. Og der opstår hos respondenten en fornemmelse af, at formålet er gennemtænkt, samt at man er vigtig og respekteret. Ulempen er, at det er tidskrævende og måske dyrt i form af en portoudgift for tredje gang.

• Husk at sige tak til sidst og angiv en frist: Fristen skal ikke være for kort, for det kan give respondenten et alibi for ikke at returnere. Heller ikke for lang, for så øges risikoen for en forglemmelse.

• Overvej at afsætte ressourcer til at rykke for manglende svar: Der kan med fordel opereres med 2 rykkerfaser. Overvej, om det skal være skriftligt eller telefonisk. Denne fase skal indregnes i hele projektplanen.
  

Kloakforsyningen henvender sig - andre metoder til effektmåling
For god ordens skyld skal det nævnes, at indsamling af informationer kan foregå ved hjælp af en række andre forskellige både kvantitative og kvalitative metoder som bl.a.:

- Dybdeinterviews
- Fokusgruppeinterviews
- Projektive teknikker
- Telefoninterviews
- Internetinterviews
- Observationer
- Eksperimenter

Effektmålingsmetoden afhænger altid af den samlede kommunikationsstrategi, herunder tid og budgetter. Det er uden for projektets rammer at gennemgå disse alternative metoder.

Fase 6 handler kort sagt om, at en kommunikationsproces ikke afsluttes med afsendelse af budskabet. Man bør altid måle effekten af kommunikationen og så beslutte, hvad der skal gøres i forlængelse heraf.

Til top


<< Gå til [A] Udviklingsplanen

<< Gå til [B] Udarbejdelse af udviklingsplanen